Undervisning kræver indsigt – ikke syn

Tænk engang, hvis du ikke kunne se det fjerneste af det, dine elever foretog sig. Læse deres ansigtsudtryk og derigennem forstå, hvordan de reagerede på det, du sagde, og på undervisningsmaterialet foran dem. Det er den virkelighed Susanne Sørensen som blind må forholde sig til, hver gang hun hjælper eleverne på Fårvang Skole med lektierne eller sætter sig på lærerens taburet. Men det manglende syn betyder ikke en ringere undervisning – tværtimod.
Lige før sommerferien blev skoleleder Jens Lundorff kontaktet af jobkonsulent Ole Ladekarl fra Århus Kommune i forhold til at få Susanne Sørensen i jobprøvning. Umiddelbart vil de fleste nok have en naturlig skepsis overfor at ansætte en blind, og det havde de da også på Fårvang Skole. Skolelederen erkender, at det da var med et vist forbehold, at de indledende samtaler blev sat i værk. Kan en blind overhovedet arbejde på en skole?Skepsis blev dog snart gjort til skamme, og i to måneder har Susanne nu arbejdet på kontoret og i undervisningslokalerne på Fårvang Skole.- Vi var helt sikkert interesserede i at give det et forsøg, men det måtte bare ikke blive en fiasko –
og slet ikke for Susanne. Ved at tænke lidt utraditionelt, var det dog på ingen måde et problem at integrere en blind på skolen. Vi kan virkelig mærke, at Susanne kommer med et par ekstra hænder i hverdagen, lyder det fra Jens Lundorff.

Susanne fortæller, at hun fire dage om ugen kommer på skolen. Fra Voel, hvor hun bor, tager hun skolebussen sammen med eleverne, hvorefter hun bliver ført ind på kontoret af hendes førerhund Nala. Her har hun sin faste plads i ”glasburet”:

– Det er en rigtig god ordning. Når Susanne sidder bag glasset, kan vi have ”øjenkontakt” med hende og kommunikere verbalt med hinanden. Og Susanne kan samtidig sidde ugeneret med eleverne, når de kommer ind til hende for at få hjælp, fortæller skolelederen.

Lektiehjælp er en af de opgaver, som fylder rigtig meget i Susannes hverdag. Der er mange af de lidt svagere elever, der kommer ind for at få hjælp til blandt andet dansk og engelsk. Eleverne får både trænet deres højtlæsning og indholdslæring.

– Vi udnytter faktisk, at Susanne ikke kan se. Når eleverne spørger til hjælp, bliver de nødt til at forklare, hvad det er, de sidder med. Det gør, at de ofte selv finder en løsning på problemet gennem forklaring, lige som de opnår en anden forståelse af stoffet, fortæller Helle Baalkilde, lærer i 5. klasse, som ofte har benyttet Susanne som undervisningsassistent i timerne.

For Susanne er det ikke noget problem at assistere i undervisningen – eller for den sags skyld selv at stå for den. Ved travlhed og sygdom har Susanne fx overtaget undervisningen i 2. klasse, og hun ser det ikke som en hindring, at hun er blind, blot hun får den nødvendige hjælp til at finde over i det rigtige klasselokale:

– I starten kunne eleverne være en smule generte ved at henvende sig, men nu kommer de bare over og spørger, når jeg er ude i klasserne, fortæller Susanne.

Og Susanne er rigtig populær. Efterhånden som lærerne har fået øjnene op for den ekstra assistance, som Susanne kan bidrage med, er der flere og flere, der henvender sig.

Udover den faglige hjælp Susanne bidrager med, har skolen – såvel lærere som elever – også fået en anden indsigt i det at leve med et handicap. Når Susanne har været ude som underviser i klasserne, har eleverne ofte fået lov til at spørge ind til det at være blind. Og de spørger uden filter.

– Eleverne er virkelig nysgerrig og interesserede i at høre om, hvordan det er at være blind. Det kan jo være lidt svært at forstå, hvordan man kan have tøj på, der passer sammen, eller hvordan man går på toilettet eller spiser, når man ikke kan se, fortæller Susanne og hendes kollega Helle fortsætter:

– Vi havde en blindedag, hvor eleverne var samme to og to – den ene som blind, den anden som seende. På skift skulle de i to timer være den blinde, og de levede sig virkelig ind i det. Det var en sjov oplevelse for eleverne og gav en rigtig god snak om, hvad det betyder at være blind, slutter Helle.

Men der er også udfordringer ved at have en blind ansat på skolen… For både lærere og elever er det svært ikke at kæle med Susannes førerhund Nala, der med det samme har charmeret alle på skolen.

– Nala er virkelig sød og svær at stå for. Men den er jo på arbejde, så det nytter ikke noget, at vi forstyrrer den. Derudover har der virkelig ikke været problemer, og vi har en god forståelse for hinanden. Vi er da lidt ekstra opmærksomme på Susanne – om hun lige mangler noget, vi eventuelt skal hente. Det har helt klart været en win-win-situation for begge parter. Og vi er ikke ved vejs ende endnu. Vi tror, at der er endnu flere muligheder for at benytte Susannes kompetencer, konkluderer skoleleder Jens Lundorff.

At færdes på Fårvang Skole er nu ikke helt uvant for Susanne, som har taget overbygningen på skolen. Dengang kunne Susanne se svagt på det ene øje, og ved hjælp af en ekstra stærk lampe kunne hun gennemføre folkeskolen som alle andre. Herefter gik hun på handelsskolens EFG handels- og kontoruddannelse og har arbejdet 12 år ved Told og SKAT, før det begyndte at gå ned af bakke med synet, og hun mistede det helt efter flere operationer.

One response to “Undervisning kræver indsigt – ikke syn

  1. Jeg så også et indslag med Susanne på TV2 Østjylland. Det er meget imponerende – både hvad Susanne gør, og at Fårvang Skole giver hende muligheden for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s