Når klokken ringer ud for industrisamfundets skole

Torsdag den 28. januar samledes skoleledelserne i Silkeborg Kommune i to dage på Hotel Comwell Rebild Bakker. Formålet: at sætte fuld fokus på fremtiden skole.

Globaliseringen er over os på godt og ondt, når kulturelle, organisatoriske og pædagogiske grundværdier udfordres af omverdenen. På den ene side er vi ikke længere bundet til at kigge i vores egen eller naboens skolegård for at blive klogere. Vi kan lære vidt og bredt af andre. På den anden side er vi sat under pres for at forholde os til nye udfordringer, som er ukendte og kan virke skræmmende. Det kan gøre det svært at løsrive sig fra den vante tankegang i organisationer og institutioner – hvilket kan blive en bremseklods i udviklingen af den danske folkeskole.

Formålet med arrangementet på Hotel Comwell Rebild Bakker var netop at stille skarpt på egen (vanlig) praksis og med udfordrende spørgsmål tænke i andre baner for at sikre fremtidens skole. En skole, der kan levere en undervisning, som fortsat sikrer eleverne en platform, der står mål med den foranderlige fremtid, de går i møde.

En essentiel del af internatet er et opgør med og udvikling af “industrisamfundets skole” som Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen betegner det i bogen: “Når klokken ringer ud”. I den anledning var de inviteret forbi til et par inspirerende oplæg.

Steen Hildebrandt satte i sit oplæg fokus på trætheden overfor målingstænkningen, som den nuværende regering ifølge taleren står for – og han fremhævede i samme forbindelse “rundkredspædagogikken” som et udtryk for social intelligens. Hildebrandt lagde vægt på, hvordan den sociale intelligens holder et netværk sammen og fremmer samarbejdet – en forudsætning for, at man kan være nyttig. Kort og godt må industrisamfundets skole genovervejes.

– Vi starter langsomt ud, og så går vi ned i tempo… Opgøret med industrisamfundets skole er en proces, som kræver, at man går ned i tempo, holder hovedet koldt og hjertet varmt. Man må ikke gå i panik, for så kan man ikke tænke kreativt, fortalte Hildebrandt.

Det eneste, der findes, er nuet. Fortiden og fremtiden er måder at leve i nuet på. Vi skal tænke på, og mærke, hvad der ligger i den ankommende fremtid. Den opfattelse er med til at forme den måde, som vi lever på nu. Vi tænker ud fra de begreber og ord, som vi har. Både ud fra fortid og fremtid.

Efter Hildebradts formiddagsoplæg tog medforfatter Per Fibæk Laursen over. Han bevægede en smule væk fra den overordnede debat og ned på det mere konkret i forhold skole- og undervisningsperspektivet:

– Meget skoleudvikling har haft samme præg som den naturlige selektion, hvor tilfældige nydannelser opstår og testes i virkelighedens verden. Her oplever man, at nogle få overlever, mens andre dør ud. Det, vi ser, er, at mange tilfældige idéer er blevet prøvet af, og man kan spørge sig selv, om dette ikke kan gøres mere vidensbaseret og mindre tilfældigt? Lød det fra Fibæk Laursen, der sluttede af med at understrege væsentligheden af teamdannelse, da det gør skolen bedre. Før tilhørerne havde mulighed for at spøge ind…

Med oplæggene fra de to forfattere, der inspirerede til at tænke skolen ud fra fremtidens muligheder frem fortidens erfaringer, var rammerne sat for skoleledelsernes efterfølgende diskussion og gruppearbejde. Skoleledelserne blev sat til at identificere de gode tiltag, der allerede er udført, for derigennem at blive bevidste om, hvordan den enkelte skole er nået dertil. Derudover blev der stillet skarpt på udfordringer samt barrierer for den enkelte skole og i Skoleafdelingen – herunder også et fokus på de værdier, der er umistelige for fremtiden. Alt sammen med et ønske om at arbejde konstruktivt med kommende udfordringer frem for kun at hænge fast i fortiden. Læs et referat af hele Steen Hildebrandt oplæg på nedenstående link eller se billeder fra de to dage i fotoalbummet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s